Atlantic Sapphire – Homestead Fish Farm

2019-09-30T12:22:21+00:00

Lakseopdræt i Miami, USA. Et ocean på land! Sådan kan man beskrive dette gigantiske anlæg til lakseopdræt fra udklækning af æg til færdige 3-4 kg økologisk laks i højeste kvalitet. I et sindrigt system af underjordiske rør flyttes laksene til større og større tanke efterhånden som de vokser sig større. De største tanke kan rumme 1,7 millioner liter vand – dem er der 36 af! Anlægget rummer desuden kontorfaciliteter, renseanlæg og slagteri.

Laxa – Marine Harvest

2019-09-30T12:23:18+00:00

Lakseopdræt på Færøerne. Fisk udgør 97% af Færøernes eksport og, sammen med Island er Færøerne en af de få nationer i verden, der har lakseopdræt. Seneste tiltag er opførelse af en industrihal til opdræt af laks. Hallen er bestående af to parallelle sammenbyggede bygningsdele, der indeholder 20 store 8-kantede fisketanke med højere midterbygning og en renseafdeling med blandt andet 14 store rektangulære rensningstanke. hamiconsult a/s står for udarbejdelse af elementstatik og ikke mindst projektering af samlingsdetalje, der er alfa og omega, når man taler om vandtætte konstruktioner.

Nytorv, Middelfart

2019-09-30T12:24:17+00:00

Nyt vartegn i Middelfart. Middelfart Midtby er i disse år under stor forvandling i takt med, at byggeriet af Nytorv tager form. Det nye bycenter på Nytorv, som kommer til at bestå af 42 boliger, store butiksmål og kommunens nye rådhus, bliver på alle måder et samlet vartegn for Middelfart, når det står færdigt i 2017. Rådhuset bliver ”byens hus” med lokaler i stueplan, som foreninger og andre kan bruge til lokale arrangementer for byens borgere.

Royal Arena

2019-07-09T09:21:49+00:00

Multiarena i København. Bygningen får en åben stueetage og et offentligt tilgængeligt plateau i første sals niveau, som inviterer til et rigt byliv med trapper til ophold og attraktive byrum, der giver plads til ophold i sol og læ. Copenhagen Arena er designet, så indretningen kan tilpasses, alt efter om arrangementet er en koncert eller en sportsbegivenhed. På den måde vil gæster altid opleve optimale forhold.