Ungdomsboliger Vejle

2018-12-12T12:05:36+00:00

Ungdomsboliger Vejle. Projektet omfatter opførelsen af 66 ungdomsboliger, fordelt på 2 bygninger. 22 boliger er placeret i H10 (Havnegade 10) og de resterende 44 er placeret i H16 (Havneparken 16). H10 opføres i 5 etager, fra stue til 4. sal. På hver etage er boligerne placeret i en ”halvcirkel” omkring fællesarealet, som indeholder gennemgående trappe, elevator og durchsichter. I stuen er der, udover ovenstående, også et teknikrum. På 4. sal udgør ca. 1/3 af etagearealet tagterrasse.

Herning Kirke – Tilbygning

2018-12-12T12:23:05+00:00

Herning Kirke. Nyt kirkehus for Herning Kirke opføres som en tilbygning til den eksisterende sognegård. Kirkehuset tager afsæt i den eksisterende bygnings materialevalg, for at bevare bygningens ydre i samme historiske stil. Det nye kirkehus fremstår med facader af røde teglsten, hvor dele af teglfacaden, ud mod Østre Kirkevej, fremstår som perforerede teglvægge. Bygningens indre fremstår enkelt med teglgulv og træbeklædte vægge samt lofter.

Frederikssundsvej

2018-12-12T12:11:57+00:00

Integreret daginstitution. Bygningen er placeret i et sammensat område på Frederikssundsvej mellem villakvarter, etagebebyggelser og erhvervsbygninger og rummer 3 børnehavegrupper og 3 vuggestuegrupper. Derfor opdeles bygningen i tre bygningskroppe, som danner en sammensat struktur med forhuse, baghus, skure osv. Denne struktur skal være medvirkende til at danne en følelse af tryghed. Bygningen udføres som faceudfyldningsbyggeri og har en bæredygtig profil, der fokuserer på robusthed og som kan genanvendes til flere forskellige formål.

Teglholmen – Byggefelt B

2018-12-12T12:11:59+00:00

Nybyggeri i Københavns Sydhavn. Byggearbejdet omfatter opførelse af nyt karrebyggeri bestående af en almennyttig boligdel, en privat boligdel samt en dagligvarebutik. Selve bygværket er på op til 6 etager med 5 etager på kælder. Facader opbygges med betonelementer som skalmures. Indvendige bærende vægge omkring trapperum og elevatorrum etableres med betonelementer. Etagedæk og tagdæk etableres med huldækelementer. På taget placeres lette taghuse, der etableres som skelletvægge, der bygges op omkring stålrammer.

Frederikskaj 2

2018-12-12T12:12:01+00:00

Nybyggeri i Københavns Sydhavn. Frederikskaj 2 består af i alt 7 selvstændige boligkomplekser med etager varierende fra 3 til 8 etager i Københavns Sydhavn. I alt består bebyggelsen af 144 boliger og 19 forskellige lejlighedstyper. Bygningerne er opført som traditionelt elementbyggeri. Facaderne er udført med skalmur. I tilknytning til de enkelte boliger er der etableret altaner og tagterrasser.