Herning Kirke – Tilbygning

2021-09-23T08:39:44+00:00

Herning Kirke. Nyt kirkehus for Herning Kirke opføres som en tilbygning til den eksisterende sognegård. Kirkehuset tager afsæt i den eksisterende bygnings materialevalg, for at bevare bygningens ydre i samme historiske stil. Det nye kirkehus fremstår med facader af røde teglsten, hvor dele af teglfacaden, ud mod Østre Kirkevej, fremstår som perforerede teglvægge. Bygningens indre fremstår enkelt med teglgulv og træbeklædte vægge samt lofter.

Zleep Hotel

2021-09-23T08:40:33+00:00

Nyt hotel i Aarhus. I det vækstende område i Skejby opføres et nyt hotel til ’Zleep Hotels’, med 100 værelser, loungeområde, restaurantområde samt fitnessrum. Byggeriet opføres i 3 etager. Bygningen er vinkelformet, hvor den ene længe, ved hovedindgangen udføres med førnævnte fællesarealer i stuetagen, mens hotelværelser udfylder etagerne ovenpå. I den anden længe etableres hotelværelser i alle tre etager. Grundet terrænets varierende koter, er hotellet opdelt i to niveauer med spring på 1 meter. Dette giver samtidigt en meter ekstra etagehøjde i fællesområdet, som er en arkitektonisk detalje, samtidigt med at det er fordelagtigt hvad angår føring af installationer.

Postgrunden Lillerød

2021-09-23T08:43:53+00:00

Nybyggeri i Lillerød Bymidte. Projektet omfatter opførelse af 24 boliger med altaner og fælles tagterrasse, en Netto-forretning samt et apotek på Posthusgrunden i Lillerød Bymidte – lige over for stationen og ud til byens gågadesystem. Endvidere etableres der 24 nye parkeringspladser på bagsiden af byggeriet således, at der samlet er godt 70 p-pladser.

Teglholmen – Byggefelt B

2021-08-31T07:56:37+00:00

Nybyggeri i Københavns Sydhavn. Byggearbejdet omfatter opførelse af nyt karrebyggeri bestående af en almennyttig boligdel, en privat boligdel samt en dagligvarebutik. Selve bygværket er på op til 6 etager med 5 etager på kælder. Facader opbygges med betonelementer som skalmures. Indvendige bærende vægge omkring trapperum og elevatorrum etableres med betonelementer. Etagedæk og tagdæk etableres med huldækelementer. På taget placeres lette taghuse, der etableres som skelletvægge, der bygges op omkring stålrammer.

Strikkeriet

2021-09-23T08:59:08+00:00

Nybyggeri i Ikast Midtby. Byggeriet består af en nyopført boligblok i 4 etager med 10 almene lejligheder og 3 ejerlejligheder samt garager og parkeringsplads. De almene lejligheder forefindes i stueplan, første og anden sal, mens ejerlejlighederne findes på anden og tredje sal. Til samtlige lejligheder over stuen udføres der store terrasser.

Atlantic Sapphire – Homestead Fish Farm

2021-09-23T09:03:57+00:00

Lakseopdræt i Miami, USA. Et ocean på land! Sådan kan man beskrive dette gigantiske anlæg til lakseopdræt fra udklækning af æg til færdige 3-4 kg økologisk laks i højeste kvalitet. I et sindrigt system af underjordiske rør flyttes laksene til større og større tanke efterhånden som de vokser sig større. De største tanke kan rumme 1,7 millioner liter vand – dem er der 36 af! Anlægget rummer desuden kontorfaciliteter, renseanlæg og slagteri.