Skip to main content

Uopfordret: Projekterende ingeniør eller konstruktør

Fuldtid / Deltid,
Herning

Om stillingen


Ønsker du at blive en del af et socialt, roligt og fagligt miljø, hvor der er plads til, at du fordyber dig i dine arbejdsopgaver?

Om du er ingeniør, bygningskonstruktør eller specialist inden for et byggeteknisk fagområde, er vi altid nysgerrige på at høre mere om, hvad der motiverer dig til en hverdag i rådgiverbranchen.

Det er vores mål, at du er i konstant udvikling

En dygtig rådgiver hos os leverer realistisk ingeniørrådgivning baseret på høj faglighed, ordentlighed og dialog.

Dine første uger hos os vil være præget af et veltilrettelagt onboardingforløb i kombination med dine første konkrete opgaver. En mentorkollega står klar til at hjælpe dig i gang og til at svare på dine spørgsmål af både faglig og social karakter.

Du bruger de første ca. 6 måneder på at arbejde dig ind i vores processer og projektportefølje, så du føler dig rustet til at varetage din rolle.

Efter ca. 6-12 måneder i jobbet, har du opbygget viden og erfaring om din nye arbejdsplads, du arbejder selvstændigt, sparrer med dine kolleger og rådgiver kunden til den bedste løsning. Herefter udarbejder vi i fællesskab en plan for den følgende periode, med udgangspunkt i dine ambitioner og ønsker til udvikling. Den dialog glæder vi os til at have med dig.

Du vil opleve, at du skaber værdi, når du

  • Kommunikerer og sparrer med dine kolleger og åbent deler dine betragtninger, erfaringer og holdninger både fagligt og personligt. Du går nysgerrigt og undersøgende til værks, og bringer din erfaring i spil blandt kollegerne, fordi du ønsker, at vi som virksomhed leverer sunde, bygbare løsninger af høj faglig kvalitet.
  • Går til kunder og samarbejdspartnere med nysgerrighed og forståelse for deres behov og krav til byggeriet.
  • Tager ansvar for dine projekter.
  • Er tryg ved at øve indflydelse, rådgive og tage beslutninger i samarbejdet med bygherre, arkitekter og andre fagrådgivere, til gavn for projektets fremme.

Velkommen til et godt arbejdsfællesskab

Her bliver du en del af et arbejdsfællesskab med hjælpsomme kolleger, fokus på trivsel og faglig stolthed og glæde. Vi er en gruppe dedikerede medarbejdere, der kender hinanden godt, og hvor tonen er uformel og lun. Miljøet er roligt og fokuseret, og der er rum til både arbejdsmæssig fordybelse og snak og hygge med hinanden. Vi er organiseret i teams men arbejder både selvstændigt og sammen på kryds og tværs.

Vi vægter trivsel og arbejdsglæde højt, og derfor har vi løbende fokus på at skabe gode rammer med stor fleksibilitet. Her er det muligt at finde en høj grad af balance mellem privat- og arbejdsliv.

Vil du med på holdet?

Send os dit CV og et par linjer om din motivation for at søge job hos os til job@hamiconsult.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Information


Send ansøgning og cv til:

job@hamiconsult.dk

Ansøgningsfrist

Ingen

Placering

Herning

Fagområde

Alle fagområder