Silkeborg, Midtjylland
Hvinningdal Kirke
Højt på en bakketop er Hvinningdal Kirke placeret og fungerer som et pejlemærke i det åbne, grønne landskab. Hvinningdal Kirke er designet til et varieret kirkeliv og kan rumme alt fra små, intime samlinger til store arrangementer med flere hundrede deltagere. Kirkesalen har plads til 300 personer, og der er mulighed for at udvide til en kapacitet på 400. Bygningen omfatter også to konfirmandstuer, toiletter, køkken, dåbsværelse og andre nødvendige sekundære rum.
-
Sag:Nybyggeri
-
Opgavetype:Ingeniørprojektering
-
Bygherre:Balle Menighedsråd
-
Areal:1.300 m2
-
Udført:År 2020-2022
-
Entreprenør:Fagentrepriser
-
Arkitekt:Friis og Moltke
-
Øvrige rådgivere:Arne Elkjær
-
Anvendelse:Boliger
-
Entrepriseform:Fagentreprise
Indretning og ruminddeling
Indvendigt er kirken organiseret omkring to lange gangforløb, der mødes i en central foyer ved hovedindgangen. Foyeren er åben og forbinder bygningens funktioner. Kirkens volumen øges gradvist mod nordøst og afsluttes med et klokketårn, der både fungerer som pejlemærke i landskabet og understøtter bygningens vertikale udtryk.
Konstruktion og materialevalg
Kirkens hovedbærende konstruktion er udført i stål. Bygningens yder- og indervægge består af murværk kombineret med facadeelementer i tegl. Tagkonstruktionen i kirkerummet trapper sig op og ind, hvilket skaber en tårneffekt med klokker og tilfører rummet en særlig rumoplevelse.
Projektdeltagere
Projektet er opført af Balle Menighedsråd som erstatning for den eksisterende vandrekirke. Hamiconsult har varetaget ingeniørarbejdet i samarbejde med Arne Elkjær og derudover varetaget byggeledelsen. Friis & Moltke har stået for arkitekturen og Møller & Grønborg er ansvarlig for landskabsarkitekturen.
Se også
Kolding, Syddanmark
UC Syd, Campus Kolding
Farsø, Vesthimmerland