Konstruktioner
Uagtet om du skal bygge nyt, bygge til eller renovere, påtager vi os gerne rollen som både bygværks- og afsnitsprojekterende konstruktionsingeniør og leverer den nødvendige og tilpassede dokumentation i form af tegninger og beregninger.
Vi arbejder med interne værktøjer men projekterer og modellerer i programmerne Revit og AutoCAD, som giver os optimale muligheder for at samarbejde med arkitekter, entreprenører m.fl.
Som afsnitsprojekterende leverer vi statisk dokumentation for en del af byggeriet, fx altaner eller trapper, imens vi som bygværksprojekterende, foruden tegninger og beregninger, er den samlende og koordinerende part, som sikrer sammenhæng i ingeniørmaterialet, uanset om der er tale om ingeniør- eller leverandørprojektering – eller som oftest en kombination.
Vores team af statikere arbejder hver dag med konstruktioner i beton, stål, murværk og træ, herunder CLT.
Elementleverandørprojektering
Vi er stolte af vores samarbejde med en række elementfabrikker, hvor vi leverer elementprojekteringen, så elementfabrikkerne kan levere skræddersyede løsninger, uanset hvilken type byggeprojekt der er tale om.
Er du elementleverandør til byggeriet, er vi din trykke samarbejdspartner. Vi har mange års erfaring med elementleverandørprojektering til alle typer byggeri.
Interne certificerede statikere
I dag varetager certificerede rådgivere byggesagsbehandlingen af områderne statik (bærende konstruktioner) og brandsikkerhed. Hvert projekt indplaceres i en konstruktionsklasse fra 1-4 afhængig af størrelse og kompleksitet.
Hos Hamiconsult varetager vi byggerier i alle konstruktionsklasser. Vores egne konstruktionsingeniører er certificeret til KK2, og for projekter i KK3 og 4 samarbejder vi fast med eksterne statikere certificeret til klasse 3 og 4.
Optimering af materialeforbrug
Lad os være ”et friskt sæt øjne” på dit byggeprojekt. Hvad enten dette medfører konkrete optimeringsmuligheder eller ”blot” giver dig, som kunde, ro i maven med de valgte løsninger.
Vi arbejder målrettet med optimering af materialeforbrug med såvel et bæredygtigt som et økonomisk perspektiv for øje. Vi kan fx se på dimensionering af armeringsmængde eller vægtykkelse med optimeringsbriller, og på den måde spare bygherre og samfund for unødvendige omkostninger.
Skal du bygge om eller udbedre en skade på din eksisterende konstruktion?
Forud for en om- eller tilbygning, kan vi hjælpe dig med rådgivning om løsninger og eftervisning af dine eksisterende konstruktioners stabilitet og bærevne, så du får et konkret billede af, hvad der kan lade sig gøre. Sammen kan vi lægge en plan for udførelsen.
Skal du udbedre en skade på din ejendom? Det kan være en sætningsskade i konstruktionen som følge af ændringer i fundament og underlag, montering af en altan eller andet. Her hjælper vi dig med at afklare omfang og årsag og sammen lægger vi en plan for udbedring.
Vi kan også tilbyde
Ud over rådgivning i konstruktioner tilbyder vi en række supplerende rådgivningsydelser, der kan hjælpe dig med at optimere dit projekt fra start til slut. Vores team står klar til at hjælpe dig med både planlægning og udførelse.
Se disse rådgivningsydelser
Interesseret i at høre mere om konstruktioner?
Vi vil gerne høre fra dig. Stil dit spørgsmål til en af vores dygtige medarbejdere.