Agro Korn A/S

2021-09-23T08:28:22+00:00

Udvidelse af lagerfaciliteter. Byggeriet omfatter ca. 2000 m2 lagerfaciliteter, samt tilhørende serviceafdeling med faciliteter for personale, herunder omklædning, kantine, laboratorium og værksted. Opbygges med bærende stålspær beklædt med sandwichpaneler. Servicedelen opføres i betonelementer. Opgaven løses i tæt samarbejde med konsulenter fra Agro Korns engelske moderselskab AB Agri / ABF.

Ungdomsboliger Vejle

2021-09-23T08:38:10+00:00

Ungdomsboliger Vejle. Projektet omfatter opførelsen af 66 ungdomsboliger, fordelt på 2 bygninger. 22 boliger er placeret i H10 (Havnegade 10) og de resterende 44 er placeret i H16 (Havneparken 16). H10 opføres i 5 etager, fra stue til 4. sal. På hver etage er boligerne placeret i en ”halvcirkel” omkring fællesarealet, som indeholder gennemgående trappe, elevator og durchsichter. I stuen er der, udover ovenstående, også et teknikrum. På 4. sal udgør ca. 1/3 af etagearealet tagterrasse.

Herning Kirke – Tilbygning

2021-09-23T08:39:44+00:00

Herning Kirke. Nyt kirkehus for Herning Kirke opføres som en tilbygning til den eksisterende sognegård. Kirkehuset tager afsæt i den eksisterende bygnings materialevalg, for at bevare bygningens ydre i samme historiske stil. Det nye kirkehus fremstår med facader af røde teglsten, hvor dele af teglfacaden, ud mod Østre Kirkevej, fremstår som perforerede teglvægge. Bygningens indre fremstår enkelt med teglgulv og træbeklædte vægge samt lofter.

Zleep Hotel

2021-09-23T08:40:33+00:00

Nyt hotel i Aarhus. I det vækstende område i Skejby opføres et nyt hotel til ’Zleep Hotels’, med 100 værelser, loungeområde, restaurantområde samt fitnessrum. Byggeriet opføres i 3 etager. Bygningen er vinkelformet, hvor den ene længe, ved hovedindgangen udføres med førnævnte fællesarealer i stuetagen, mens hotelværelser udfylder etagerne ovenpå. I den anden længe etableres hotelværelser i alle tre etager. Grundet terrænets varierende koter, er hotellet opdelt i to niveauer med spring på 1 meter. Dette giver samtidigt en meter ekstra etagehøjde i fællesområdet, som er en arkitektonisk detalje, samtidigt med at det er fordelagtigt hvad angår føring af installationer.

Strikkeriet

2021-09-23T08:59:08+00:00

Nybyggeri i Ikast Midtby. Byggeriet består af en nyopført boligblok i 4 etager med 10 almene lejligheder og 3 ejerlejligheder samt garager og parkeringsplads. De almene lejligheder forefindes i stueplan, første og anden sal, mens ejerlejlighederne findes på anden og tredje sal. Til samtlige lejligheder over stuen udføres der store terrasser.